OM FONDEN

Fonden er oprettet af Tove Dobel Andersen under navnet: Ernst Andersen og Tove Dobel Andersens Fond til særligt minde om hendes ægtefælle, professor, dr.jur. Ernst Andersen, der afgik ved døden den 9. marts 2002.

Fondens første formål er at støtte retsvidenskabelig forskning ved Københavns Universitet først og fremmest inden for retshistorie og retsfilosofi. Støtte kan ydes som tilskud til udgivelser, medhjælp, løn i kortere perioder, rejser, afholdelse af møder, indbydelse af gæsteforelæsere og hermed beslægtede formål. Yderligere kan fonden støtte forskning eller andre initiativer, der tilsigter at udbrede og fastholde kendskabet til latinsk sprog og kultur.

Fonden kan endvidere begunstige Sorø Klosterkirke, som professor Ernst Andersen følte sig stærkt knyttet til, således at støttebeløbet skal tilfalde klosterkirkens ejer, Stiftelsen Sorø Akademi, til bevarelse eller udsmykning af kirkerummet.

I overensstemmelse med professor Ernst Andersens ønske kan fonden yderligere give støtte til ældre, der ønsker at blive længst muligt i eget hjem.

BESTYRELSEN

Bestyrelse

Cand.mag. Susanne Engdal Durhuus

Cand.jur. et mag. Kirsten Kierkegaard

Professor, dr. jur. et phil. Ditlev Tamm (formand)

Administrator

Cand.mag. Susanne E. Durhuus

ALL RIGHTS RESERVED · ERNST ANDERSEN OG TOVE DOBEL ANDERSENS FOND · 2016